Misbrugsbehandling

Udover at være uddannet psykoterapeut har jeg en videreuddannelse som misbrugsbehandler med primært fokus på cannabis/hash.

Metoden, jeg er uddannet i, hedder HAP (Hash afvænnings program), som er en metode udviklet i Sverige og som i dag benyttes som en af de primære afvænningsmetoder i både Sverige og Norge og som desuden bliver mere og mere udbredt i Danmark.

Grunden til udbredelsen er med stor sikkerhed den fremragende statistik, som metoden kan fremlægge evidens for, nemlig at ca. 75 % af dem som har gennemgået programmet, ikke bare bliver hash frie i øjeblikket, men også er det efter både 6 og 12 måneder! Det var da også en af de primære grunde til, at jeg valgte netop denne metode at blive uddannet i.

HAP forløbet, forløber over en periode på 6 uger med 3 ugentlige samtaler, hvor personen som vil ud af sit misbrug følges meget tæt, og hvor jeg giver gode råd og vejledning i, hvordan man nemmest kommer igennem de forskellige faser, der er ved afvænning af cannabis/hash.

Hap forløbet kan i øvrigt tages over Web cam, dog skal vi mødes den første og sidste session (som varer en time pr. gang.), hvilket gør forløbet meget nemmere, hvis du kommer langvejs fra.