Socialangst

Har du brug for en snak? Ring på tlf. 40 10 11 80 eller mail email@a-terapi.dk

Socialangst eller socialfobi er en af de angstformer der rammer flest mennesker. Man regner med at, ca. 7 % bliver ramt. At have socialangst kan være ganske smertefuldt, fordi det ofte kan vare op til flere dage inden et socialt arrangement. Mange henvender sig til mig og efterspørger behandling af socialangst, fordi de har symptomer som anspændthed, ondt i maven, rysten, svedeture, kvælningsfornemmelser osv.

Socialangst kan opstå i mange situationer, det kan være, at du skal holde en tale for flere mennesker, møde svigerfamilie for første gang, til fest med en masse nye mennesker eller måske starte på en ny skole. Generelt steder hvor man får andre menneskers opmærksomhed eller hvor man skal være nye steder.

Desværre rammer socialangst ganske bredt, lige fra forholdsvis små børn til langt op i voksenalderen.

Som alle andre angstformer, behandles socialangst bedst med psykoterapi og ikke med medicin. Og statistikkerne for helbredelse er ganske gode. Men behandles socialangsten ikke, kan det blive en livslang følgesvend som vil begrænse dig meget i at leve dit liv, og ofte ses det også, at der blandt mennesker med socialangst er et større misbrug af både hash, stoffer og alkohol, man selvmedicinere sig simpelthen, for at dulme smerterne.

Det er individuelt hvor lang en behandling der er brug for og hvor mange timer man skal regne med, at komme i terapi, men husk, at det er dit liv og din fremtid det drejer sig om.