Det er mandag morgen og jeg tænder for Facebook, og scroller ned over de forskellige opslag. Jeg ser, at der en konkurrence om hvordan man brokker sig mest muligt over snerydning, kommunens totale mangel på empati overfor ældre, statsministerens mangel på intelligens, Sofies manglende forståelse for lønstigninger, ventetid i lægehuset, dårligt sygehusvæsen, og en generel beskrivelse af hvordan man burde drive dette land (som flere i øvrigt mener er verdens navle og som har alverdens magt, til f.eks. At sætte Trump på plads...). Hvordan vi bliver overtaget af muslimer. Vindmøller der ødelægger vores udsigt (men vi skal stoppe med at bruge fossile brændstoffer) osv. osv.

Der bliver talt meget om brokkeri på div. sociale medier (med god grund) men jeg sidder og tænker over om vi glemmer den anden side af alt det brok.

Glemmer vi at være TAKNEMLIG?

Har vi ikke en masse at være taknemlig over? Har vi glemt det? Eller er vi måske bare blevet et forkælet folk som glemmer alt det gode,eller er det sådan, at mere vil have mere?

Kunne vi være taknemmelig over, at vi har rent vand i hanerne? Vi kan gå udenfor uden at få en raket i hovedet? Vi lever i et af verdens rigeste lande? At vi kan hjælpe mennesker i nød? At vores sygehusvæsen er gratis? At vi har en god infrastruktur? At markerne er grønne og ikke groft forurenet? Solen skinner? Det sner? At vi alle har råd til mad? At vi har tag over hovedet? Vores børn? Vores forældre? Vores familie og venner? At vi har et godt (og gratis) skolevæsen? At vi får penge for at studere? At vi får penge hvis vi bliver uarbejdsdygtige? At vi er en af de mindst korrupte lande i verden?

Hvad mon der ville ske hvis vi en dag, eller bare et øjeblik, ville læne os tilbage og mærke efter om det nu i virkeligheden er så grusomt, at bo i Danmark? Tillod os, at mærke, alt hvad vi kan (burde?) være taknemlig over?

Jeg er taknemlig for livet...